vinkøb rabatsteder smagninger medlemmer formalia vinlinks

Château Guiraud 1999
Château de Rayne Vigneau 1999

To 1er Cru-slotte i legendariske Sauternes i Bordeaux. Sauvignon og semillon botrytiseres tungt og høstes med et uhørt lavt udbytte. Til Yquem (eneste 1er Grand Cru i Sauternes) regner man med cirka et glas per vinstok. Det mest berømte af vores to vine er Guirauden, som ånder Yquem lige i nakken, både hvad koncentration, spændstighed og fortryllende næse angår. Rangerede som nummer 23 på Wine Spectators 2004-opgørelse over verdens 100 bedste vine lige nu!

Slå selv flere detaljer op om Sauternes, botrytis cinerea (ædelråd), cru-systemet og de respektive producenter. Afkøl vinen til 10-12 grader og nyd den med foie gras eller en let dessert med frugt og sur fløde (som franskmændende kalder frisk fløde!?). Eller endnu bedre - find på noget selv!

Sauternes officielle hjemmeside er selvfølgelig på fransk (de VIL bare ikke sælge deres vin, de franskere), men tør du prøve kræfter med dit gymnasie-frangsæ, så finder du siden her.

post@bizonvin.dk // telefon 26 29 21 26 // www.bizonvin.dk