05/13: Tsitska Brut 2004, Khareba

Så blev det maj. Ja, faktisk blev det slutningen af maj, men vi har på ingen måde glemt Københavns svedigste vinklub. Tværtimod. Vi har afholdt weird, sjove, gode og ganske berusende smagninger på henholdsvis Drone og Teater Grob. Stor tak til alle der legede med. Vi glæder os allerede til efterårssmagningerne.

Men nu har vi endelig fundet tid til at skrive lidt om maj-vinen, der grundet førnævnte udskejelser kun har haft et budget på 100 kroner.

Men de 100 kroner er gået til en rigtig spændende og meget anderledes vin. Valget er nemlig faldet på vintage-bobler fra Georgien. Og ja, der stod Georgien. Vinmoderlandet og amfora-freaks. Denne boblende saft er lavet på den bredt kendte og allestedsnærværende drue Tsitska, som kun bliver dyrket i Georgien, og mest i den vestlige del af landet.

Tsitska modner forholdvis sent og er kendt for sit lave udbytte. Begge ting gode indikatorer på høj kvalitet. Denne fortolkning af druen har da også allerede vist sit store potentiale, da den har vundet guld ved den uhørt prestigefyldte og enormt bredt anerkendte ukrainske vinkonkurrence Yalta Gold Griffin 2012.

Om vinen siger Stefan fra Terroiristen følgende:

Vinen er fremstillet efter champagnemetoden med 12 måneders lagring på gæren i flasken. Årgangen er 2004, og den lange flaskelagring har modnet vinen og givet mere komplekse, tertiære aromaer udover de mere friske, frugtige noter og klassiske brødtoner.
Vi foreslår, at du nyder dine bobler med fjordrejer (hvis du orker det) og en syrlig mayo på sprødt brød. Eller med hvide asparges, som selvfølgelig altid bør nydes i følgeskab med Sauce Mousseline.

Om du vil bruge sabel eller - som de lokale gør - bruge bajonetten på din Kalashnikov, når du skal åbne herligheden, må du selvfølgelig selv bestemme.

04/13: Karthäuserhofberg Tyrell's Edition 2011, Karthäuserhof

I denne måned er vi taget til Tyskland, hvor vi har fundet en vin med et virkelig langt navn. Den er lavet på Riesling og er for ganske nyligt blev den kåret som den bedste tørre Riesling i blandt 2.372 Riesling'er fra 11 lande og tre kontinenter i Kategorie I: Trocken bis einschließlich 12,5% Alkohol. Ret sejt.


Bag konkurrencen stod de gode – og formentlig overskægsbærende – folk fra Ministry of Wine of the Land Rheinland Pfalz. Konkurrencen har været holdt siden 2000 og betragtes efterhånden som den største og mest betydningsfulde Riesling-konkurrence i verden.

Vinhuset Karthäuserhof liger i Ruwer-dalen, tæt på byen Eitelsbach. Romerne har selvfølgelig været her i tidernes morgen, og det er formentlig dem, der har begyndt det vinøse arbejde i området. Jordbunden er skifer og quartz, der giver Riesling-druen mineralitet, mens de varme dage og kølige nætter i Ruwer-dalen er årsag til den flotte struktur. Der ser sådan her ud:


Og hvis du undrer du over, hvorfor vinen hedder Tyrell's Edition, så er det fordi, at det er Christoph Tyrell, der har lavet vinen. Det er ham til højre på billedet. Ham med underbiddet. Se, hvor han bliver beundret!

---

Og her er lidt info til nørderne og kemikerne:

Alcohol: 12.5 % vol.
Restsukker: 8.2 gr/l
Syre: 7.0 gr/l

Og her er lidt om årgangen 2011, som oplevet af Karthäuserhof:

2011 started with quite a bit of snow and relatively normal winter temperatures. This prevailed until March. At the beginning of April we recorded temperatures up to 20 °C increasing to 28 °C by Mid-April. Bud burst was exceptionally early in the 3rd week of April.

In the night from 4th to 5th May we suffered from dreaded late frost. Despite all efforts to protect the tender leaves we were unable to stop the damage in the Pinot Blanc vines and some of the Riesling. May spoiled us with very warm and dry days; ideal temperatures for the starting blossoming that was then rapid and steady.

The prevailing dry weather was moderated by occasional storm rain, fortunately without any damage. The equally very warm June accelerated growth to a head start of 3-4 weeks compared to previous years. July and August were lovely and mild with regular precipitation: the grapes developed fantastically!

September was warm and dry. Never before could we start harvest of Pinot Blanc grapes on 5th September. On the 13th we continued with Riesling. Ideal temperatures during harvest meant that we could complete picking on the 18th October. The brought in grapes were highly mature and healthy throughout all quality levels from premium Auslesen, Beerenauslesen and Trockenbeerenauslesen.

The vintage 2011 is one of extraordinary quality – throughout all levels – and will be recorded as one oft he best ever vintages since my family took on the estate 200 years ago.


---

Vinen har en markant stenet, saltet og mineralsk næse. Det er ekstrem slank Riesling med masser af grapefrugt, citrus, citrongræs og passionsfrugt. I munden er der flot syre og masser af hvide og røde grapefrugter. Det føles saltet, stenet og lidt metallisk. Vi taler nærmest om Riesling-essens. Den kan ligge på langs i 4-10 år, og den skal serveres ved 8-11 grader.

Vi har – med hjælp fra de gode Gerbola-drenge – selv hentet vinen op fra Tyskland. Den bliver nemlig slet ikke forhandlet i Danmark. 

Drik den sammen med friske forårsruller, hvor der er chili involveret. Eller sashimi med wasabi eller kinaradisse som tilbehør. Du kan også prøve den sammen med røget makrel og en friskostcreme.

13/03: Les Ermitures 2011, Domaine de Perron


Martsvinen var egentlig tænkt som den perfekte ledersager til et langt og solrigt forår. Ja, den skulle manifestere et tidspunkt, hvor dine efterhånden hullede Thinsulate-handsker endelig kunne pensioneres. Derfor er det selvfølgelig lidt trist, at de danske meteorologer lige nu konkurrerer i at voldspanikke over snestorme, fygninger og generelt vejrmæssig tristesse.

Men månedens vin er altså en forårsvin. Den er lavet på Gamay, men den har ikke noget tilhørsforhold til hverken Beaujolais eller Thorkild Thyrring. I stedet er vi i det lidet kendte område Bugey, som ligger indeklemt mellem Jura og Savoie - et meget solidt stenkast øst for Beaujolais. Området har kun 5 hektar vinbeplantning, hvoraf manden bag Domaine de Perron, François Ginand, har de fire af dem. Og hans marker er ganske spektakulære og egner sig bedst til vinbønder uden højdeskræk.

François laver urimeligt saftige vine på Gamay, Pinot Noir, Mondeuse, Chardonnay og Altesse. Han er vinbondesøn med en blakket fortid og paralleltilværelse som gudsbenådet konservatorieuddannet klassisk pianist, der dog er for genert til at spille for mere end fire personer ad gangen. Desuden har François lyssky forbindelser til en belgisk advokat, Johan Mouraux, hvilket vi ikke skal komme nærmere ind på.

I vinproduktion kæles der ganske meget for jorden. Det sker til fods og i ny og næ med taljer og wiretræk, da markerne er for stejle til at benytte traktor. Og gær og svovl har de ikke råd til.

En klog mand skrev følgende om 2010-årgangen:

First scents.....ahaaaa!!!. Gamay, got it!!!...some of the usual suspects on the aromatic wheel, but just 5-10 minutes later, it turns. The transformation is quite amazing and I was about to witness one of the most refined Gamay wines I have ever tasted. It’s one of those annoying wines, which smells of something you think you know and you might even have that note right on the tip of your tongue. But then you begin to doubt, because it’s so unusual to see such an aromatic profile for Gamay. Anyway – this is my best attempt to describe the wine.

A really fresh wine filled with delicate, pure sweet new fruit and aromas which shapes like; pumpkin, green olives, figs, rubber, cumin (very subdued) and lacquer. The fruit is like a really closely tied knot and it provides so much tallness to the wine. The taste is so fine, with a cool, frisky and vibrant curl, which gives you a life confirmative journey. There are also darker phrasings underneath the palate, which feels like brushing of minerality and refined spices. Spectacular Gamay wine.
Når sneen er væk og Mikael Jarnvig har fået pulsen ned under 200, så skal du nyde denne vin (som skal være 14-15 grader) i forårssolen, mens du spiser parmaskinke, olivenolie og friskbagt brød med fingrene. Husk en jakke og nogle varme strømper.

13/02: Petite Sirah 2008, Retro Cellars

Så blev det februar, hvilket vil sige, at du formentlig allerede har glemt dit nytårsforsæt om at drikke mindre vin. Og det er heldigt. For i denne måned har vi skaffet dig en ganske eksklusiv vin. Så eksklusiv, at Bizon-medlemmerne er de eneste i Danmark, der får lov til at investere i denne amerikanske bordvin.


Vinen kommer fra Retro Cellars, der ligger på Howel Mountain i Californien. Huset bliver drevet af Mike Dunn, og hvis Dunn-navnet sammen med Howel Mountain ringer en vinøs klokke, så giver det aldeles god mening. En af de mest berømte og respekterede producenter i Californien er nemlig Randy Dunn, som driver Dunn Vineyards på netop Howel Mountain. Randy er Mikes far.

Retro Cellars er et forholdsvis nyt foretagende. Det startede i 2003, hvor Mike havde nok erfaring fra Dunn Vineyards (hvor han stadig arbejder sideløbende) og livet i Napa til selv at drive et vinhus. Så sammen med hans kone, Kara Dunn, fik de lov til at købe frugt fra vinmarken Park Muscatine fra farmand, og så gik de i gang med at lave fantastisk vin.

Til gengæld laver de ikke så meget vin, og i Bizon har vi købt 25% af den samlede produktion af Petite Sirah 2008. Det er samtlige de flasker, som KK Wine, der er eneimportør af Retro Cellars, har fået tildelt af denne årgang. Sejt nok.

Howel Mountain er en underregion af den berømte Napa Valley. Det blev den i 1983, efter Randy Dunn og to andre producenter havde insisteret på og bevist, at deres højtliggende vinmarker havde markant anderledes klimatiske og geologiske forhold end de lavere sydvestlige marker i Napa. Vi snakker vulkanisk jord, mindre temperaturudsving mellem nat og dag, og en placering over den berømte californiske tågedis.

Vinen har lige fået 94 point i The Wine Advocate, hvor de skriver følgende om saften:

Retro's 2008 Petite Sirah Howell Mountain is deep, rich and racy. Firm mountain tannins frame an explosive core of dark, inky fruit. An exciting, full-throttle melange of varietal aromas and flavors saturate the palate. The 2008 is intense, full-bodied and drop-dead gorgeous. Smoke, scorched earth, new leather and savory herbs inform the muscular, intense finish. I imagine it will still be compelling at age 20, but the tannins need time to soften. In 2008 frost lowered yields dramatically, resulting in an especially rich powerful wine. Anticipated maturity: 2016-2028.

Så ja, måske februarvinen har godt af at ligge lidt i vinkælderen. Men den utålmodige vindrikker vil helt sikkert også få en stor og bombastisk oplevelse, hvis han/hun åbner vinen før 2016. Måske i følgeskab med en kæmpe T-bone, fries, guacamole og noget der er dobbeltpaneret. Og måske med lidt country i baggrunden. Det er jo bare en bordvin.

PS. Hvis du er ukendt med Petite Syrah (er vi ikke alle det?), så kan du læse om den her.

13/01: Cabernet Sauvignon 2009, Edward Wines

Når man tænker australsk vin lavet på Cabernet Sauvignon (eller hvilken som helst anden drue) tænker man ofte på tunge, svulstige og næsten overmodne vine. Vine med rigtig meget alkohol, og knap så meget finesse.

Derfor er vi rigtig glade for at kunne præsentere en undtagelse. For selvom der selvfølgelig er pænt meget solenergi i den australske januar-vin, så har den stadig en særdeles flot kølig elegance. En blid overgang fra decembers transfedteri, om man vil.

---


Edward Wines ligger i hjertet af en af de bedste vinregioner i Australien, Margaret River. Margaret River ligger helt ude ved havet med masser af kridhvide sandstrande, surfere og fabelagtige vingårde.

Grundlæggeren af vingården – Brian Edwards – købte i 1990 et stykke land i den centrale del af Margaret River. Tanken var egentlig, at han skulle holde kvæg og have et plads til sin elskede gule Tiger Moth-fly.

Flyet er i dag på vinenes etiketter og er vingårdens varemærke. Det er også det første, man ser, når man besøger Edwards Wines. Flyet er fra 1. Verdenskrig, og Brian Edwards fløj den fra England til Australien for at skaffe penge til velgørenhed.

I 1993 blev de første vinstokke plantet, og Edwards har efterfølgende været kendt som en af de unge ”Rising Stars” i Margaret River. I dag er det de to sønner Mike og Christo, der driver vingården. Edwards producerer meget få mængder vin, men af meget høj kvalitet.

De klimatiske forhold i Margaret River giver nogle af de flotteste Cabernet Sauvignon'er i hele Australien. Det lidt køligere klima og den daglige havbrise (tidlig morgen og eftermiddag) giver utroligt elegante vine.

Denne januar-vin er lavet på 100% Cabernet Sauvignon – høstet i marts 2009. Yes, Down Under er årstiderne omvendt fra vores. Årgang 2009 betegnes af mange blandt de bedste årgange overhovedet i Margaret River.

Vinen har fået små to års fadlagring på franske fade. Ca. 40-50% på nye og resten på brugte fade. Vinen har ganske stort gemmepotentiale, og den tålmodige vindrikker (eller vinventer) kan godt lade vinen stå i 7-10 år endnu.

---

Vinen er denne gang ikke fundet af Vinsvin selv, men af det gode Bizon-medlem Henrik Laurents, som gjorde os opmærksom på denne australske flaske. Og da vi så selv smagte den, kunne vi kun give Henrik ret. Det er virkelig flot og overraskende kølig vin. En intelligent pleaser.

Flasken koster normalt 250 kroner hos Henrik Vesterstrøm fra Vesterstrøm Vine.

12/12: La Pèira, Las Flors 2008


I december måned skal vi til Frankrig på den intense og let bombastiske måde. Månedens vin er en languedoc'sk og svedigt balanceret kraftkarl, der sagtens kan hamle op med julens salte og fedtede godter. Det er virkelig stor frugt. Vinen er købt hos de gode folk hos Garance Vinimport, som ligger i Rungsted og på nettet, hvor vinen normalt står til 225 kroner. Måske du allerede har hørt Mathilde fra Garance tale om starten på hendes (og hendes mand, Nikolajs) vineventyr i Flaskens Ånd på Radio 24syv. Det er ret sejt gået.

Nikolaj skriver følgende om La Pèira:

Balance og substans er indbegrebet af vinene fra La Pèira, som ligger på Terrasses du Larzac i Languedoc. Med en fortid i musikbranchen – og i selskab med Kylie Minogue, Madonna og U2 – har den australske musiker og producer Rob Dougan slået sig på vinbranchen. Sammen med sin vinmager Jérémie Depierre, der har trådt sine barnesko på Château Margaux, og ønologen Claude Gros, laver Rob Dougan kraftige vine med stor dybde og originalitet baseret på Syrah, Grenache, Mouvedre, Cinsault og Carignan på gamle stokke. Druerne er håndplukkede og produktionen ekstremt lille.

Rob Dougans vine er heller ikke gået ubemærket hen. Robert Parker, Decanter Magazine, Jancis Robinsons og Andrew Jeffords fra Financial Times har lovprist vinene fra La Peira.

Las Flors de la Pèira 2008 er lavet på 40% Syrah, 40% Grenache og 20% Mourvedre i Terrasses du Larzac, som ligger i Coteaux du Languedoc. Der er lavet cirka 16 hektoliter vin pr. hektar, og det er hældt ned i en samlet produktion på 266 kasser. Vinen er fadlagret i 18 måneder.

---

Det kære frisørmareridt, Robert Parker Jr., skriver følgende om vinen:

Coconut, lily, marzipan, black raspberry with high-toned distilled fruit notes all pour from the glass. Chocolate richness and an amazingly vivid sense of decadently-sweet inner-mouth floral perfume inform a creamy-textured, liqueur-like palate. A reservoir of fresh black fruits flows into this rich lake from somewhere, preserving vivacity and a sense of sheer refreshment, while saline and chalky notes creep into the long finish, enhancing a sense of cool complexity that helps ward off the slight sense of heat from analytically high alcohol. This beauty strikes me as likely to benefit from at least 6-8 years in bottle. 92 point.

---

Hos Vinsvin smagte vi vinen for nogle måneder siden, og det er virkelig en intens oplevelse. Der er sygt meget smæk og power i den her fermenterede juice, og den vil virkelig stå skarpt til julemaden. For det er ikke en amerikansk vaniljekande. Las Flors har fantastisk og ganske overraskende balance og syre - og enorm frugt -, som kan skære igennem den fede sovs/and/flæsesteg/brunkartoffel/sveske.

Bizonister vil også kunne købe vinen (og andre gode vine) til et god pris i den kommende tid hos Garance:

Las Flors 2008, La Pèira: 200 kr. (normalt 225 kr.)

La Peira 2008 (storebroren til Las Flors): 450 kr. (normalt 495 kr.)

Økologisk champagne, Chateau D'Avize: 250 kr. pr. flaske ved køb af seks (normalt 345 kr.)

Champagne, Chateau D'Avize Brut: 158 kr. pr flaske ved køb af seks (normalt 178 kr.)

Rød Sancerre på pinot noir, Paul Vattan: 128 kr. pr. flaske ved køb af seks (normalt 158 kr.)

---

Vi ses på torsdag i hjørnekælderen, og i mellemtiden vil vi bare ønske hele kvægflokken en fantastisk jul og et godt nytår. Vi er urimeligt glade for, at så mange har lyst til at være medlemmer af denne svedige klub, og vi glæder os vildt til næste års vinøse oplevelser med jer.

12/11: Bressan, EGO 2003


November er ikke skide sexet. Det regner og blæser, den kommercielle julepynt er hængt (alt for tidligt) op, og Tina Turner har fødselsdag. Men frygt ej denne 11. måned, for Bizon har vinen til at redde det hele.

Den er italiensk, naturlig og lettere fascistoid.

Okay, det lyder måske ikke som verdens bedste opskrift på en bedre november, men det er det virkelig. For Fulvio Bressan laver helt urimeligt gode vine i Friuli, og han gør det tilmed på nogle lettere obskure druer. I dette tilfælde taler vi 50% Cabernet Franc og 50% Schioppettino(?). Og det er knivskarpt. Ikke mindst fordi Bressan ikke frigiver sine vine, før han synes de er serveringsklar. November-vinen er rent faktisk den seneste udgivelse i EGO-serien, og den er fra 2003. Sejt nok, ik'?

Vinen er købt hos den gode Stefan Jensen, som er indehaver af vinbaren Terroiristen og vinimportfirmaet WineWise. Og han siger om Fulvio og vinen:

Historien om EGO er jo fint i overensstemmelse med Fulvio: kompromisløs i alle facetter af livet. EGO udtrykker lige præcis hans ide om vin: Kvaliteten skal komme fra marken og smages i glasset – alt andet er fup og fidus. Der er intet til overs for de store, dyre navne, som reelt ikke leverer kvaliteten, men er dygtige til at markedsføre deres inferiøre produkter. EGO er vinen fremstillet af en mand med et ubeskriveligt stort ego. Og både Fulvio og vinen har noget at have det i!

Vinsvin har selv haft fornøjelsen af at møde den meget ... øhm, markante Fulvio, da han gæstede Danmark i forbindelse med FriVin. Og gennemgangen af hans portefølje var helt aldeles imponerende. På druer som Schioppettino, Pignol, Cabernet Franc og Pinot Nero laver han smukke og heftige ting. Og Stefan har dem vist alle sammen i Jægersborggade, hvis du føler dig fristet.

Nu skal det her ikke blive alt for teknisk (du kan læse alt om vinen her), men du får alligevel Fulvio Bressans filosofi ud i at lave vin:

  • Manual selection of the vines and preferential use of indigenous varieties (cloning and all forms of genetically-modified organisms are forbidden)
  • Pruning and removal of shoots are performed exclusively by hand.
  • Personal cultivation of the vineyard without the use of synthetic chemical substances, respecting vine and its natural cycles (total exclusion of herbicides and/or desiccatives and/or pesticides).
  • Exclusive use ofnatural fertilisers, from vegetables or from the barn, or else none at all.
  • Irrigation is forbidden even as relief, as water has always diluted the aromatic wealth and intensity of the wine.
  • The harvest is done manually to obtain perfectly healthy and mature grapes (no premature harvesting).
  • Fermentation is obtained thanks to indigenousyeasts naturally present in the grape, absolutely excluding the use of synthetic industrial yeasts.
  • Nosulphurs anhydrides are added to the must, nor are other additives / chemicals (sulphurs anhydride might be added only in small quantities at the moment of bottling and in any case in quantities that are lower or equal to biological certification.)
  • The use of biological and/or chemical aromas is forbidden.
  • Maturation of the wine in its own “fine lees” up to bottling.
  • No filtration (a practice which in any case always impoverishes and sterilizes the wine.)

Vinen koster 225 kroner hos Stefan,  men vi arbejder på at få en god aftale til vores Bizon-medlemmer, så du kan få lidt rabat, hvis (=når) du vil gensmage denne herlighed.

Til sidst: det er med vilje, at vi ikke viser hele flasken. Den skal du nemlig selv have lov til at opdage. Flaskedesign bliver næppe meget mere egoistisk.

---

Her er tilbudet fra vores november-leverandør, hvis du vil have mere smuk, vellavet fascistvin.

  • Ego 2003: 205,- (normalt 225)
  • Schioppettino 2006: 195,- (normalt 215)
  • Pinot Nero 2006: 195,- (normalt 215)
  • Pignol 2000: 350,- (normalt 385)
  • Carat 2006 (hvid): 165,- (normalt 185) 
  • Rosantico 2009 (Moscato Rosa): 235,- (normalt 265) 

Tilbudene gælder i hele november ved afhentning hos Terroiristen. Hvis du vil have mange flasker, skal du lige skrive til Stefan først.