05/15: Wintricher 2011, Julian Haart


Majvinen landede for noget tid siden, men nu laver vi også tekst til saften. Og der er masser at skrive om denne herlighed - også selvom den er fra det berygtede Piesport-område i Mosel. Her er hvad AtomWine (som importerer vinen) skriver om den unge Jualian Haart (som laver vinen):

Vores første møde med Julian var hos Klaus-Peter Keller, hvor han igennem flere år var dennes yndlingselev. Før arbejdet hos Keller lærte Julian først hos Emrich-Schönleber og Heymann-Löwenstein, inden selveste Egon Müller viste Julian Haart sine metoder.

Skolegang var ikke noget for Julian, så som 15 årig droppede han ud af skolen for at forfølge en drøm om at blive kok. Hurtigt fandt han vej til Tysklands stjerneadresser og arbejdede først på Landgasthof St. Urban ved Mosel, inden han kom til en af Tysklands helt store stjerner, Klaus Erfort (3 Michelinstjerner).

Med flere vingårde i den nærmeste familie var vinen aldrig langt væk fra unge Julians liv. Hver gang han var hjemme hos familien i Piesport eller på besøg på onklens vingård var vin et stort tema. Så kokkeforklædet blev skiftet ud med arbejdstøj, og Julian startede sin rejse rundt til Tyskland's stjerneproducenter og lærte vinbondemetiéren.

I 2011 præsenterer Julian Haart sin første rigtige årgang. Han er flyttet tilbage til Mosel for at placere regionen på verdenskortet for den type af tørre vine, han har lært at lave hos KP Keller, og samtidig trylle frugtige vine frem af en kaliber, som man finder dem hos f.eks. Kajo Christoffel og hans anden læremester Egon Müller.

Allerede de få eksperimenterende vine fra 2009 og 2010, som Julian tappede, sørgede for enorm furore. Hans tørre vin "Laychen" fra 2009 endte på en delt 4. plads blandt de allerallerstørste tyske vine i en blindsmagning i Berlin, og hans frugtige 2010 Kommunevin(!) Wintrich blev bedømt hos Wine Advocate til fantastiske 93 points.

Men 2011 og 2012 er den rigtige start. En fantastisk Mosel-Riesling, der endte på en utrolig 2.plads i en smagning af tyske topgårdes basis-Riesling, aldeles fremragende kommune-vine fra Wintrich og Piesport og premiereårgang for to store enkeltmarksvine fra superparceller i Ohligsberg og Goldtröpchen danner det forrygende tørre sortiment, mens en ultraforførende kabinett er første vin i det frugtige segment. 


---

Og her er hvad en amerikaner siger om månedens vin:

The second of the “village” wines in Haart’s portfolio has the same damned aristocratic problem: This is sourced completely from the blue-slate Ohligsberg. Again we have a “village” wine sourced from a Grand Cru. We should all have such problems. Julian’s parcel of the Ohligsberg faces southwest and it tends to inspire more middle-weight Rieslings. Compared to the buxom Goldtröpchens, Ohligsbergs are sharper and more compact – so it is with Haart’s. Here, the flavors are cooler and wispier, peach, apricot with subtle green notes always highlighted by an airy perfume of white flowers.

---

Drik den kold med solskin i ansigtet og et brusende hav i nærheden. Og spis dog for helvede en hummer, en masse jomfrudittoer, eller krabbe eller kammuslinger til denne her sprøde tyske lækkerbisken.

04/15: Clos L'Évêque, 1er Cru, Chapuis & Chapuis


Det er forår, og du har sikkert lige dræbt (læs: langtidskvalt) et påskelam med dine bare næver. Dette stykke mord skal selvfølgelig akkompagneres af noget vin, og for ind i helvede, hvor har vi skaffet vin til dig. Finfransk påskelamsvin i 1er cru-format. Av, av, av.

Vi er i Bourgogne. Nærmere bestemt i Côte Chalonnaise, hvor Mercury-appellationen ligger – og altså lige syd for Côte de Beaune. Området er ikke helt så fint som de mere nordlige appellationer, og derfor findes der heller ikke grand cru'er i Mercury. Men det betyder til gengæld, at du får områdets fineste vin placeret i dine blod- og pelsfyldte hænder.

Producenten hedder Chapuis & Chapuis, og domainet ligger sådan set i Pommard. Det er to brødre, der står bag dette forholdsvis nye projekt, som vist nok lavede deres første årgang i 2009.

Normalt ville vi her beskrive, hvordan vinen er lavet. Men Chapuis-drengene har sendt os deres fine excel-ark hvor stort set alle informationer er kradset ned. Så nu får du bare hele smøren, og så må vi se hvor mange Bizon-medlemmers hoveder der eksploderer af informationsoverload.


Er der mere du vil vide? Haha. Nej. Jo, du kan jo spørge om det smager fucking godt, og ja, det gør det. Og ja, det er lidt ungt. Men du er meget velkommen til at smide flasken i kælderen, og så smager den sikkert også godt om 5 år. Rigtig godt.

03/15: Kerner Vineyard 2012, Pyramid Valley Vineyards


Det er mange år siden vi sidst har fået vin fra New Zealand i Bizon. Heldigvis fandt vi fornyeligt i Isabelle Legerons nye bog, Natural Wine, et spændende hus, som efter sigende laver interessant vin. Vi er i et af New Zealands bedste vinøse områder, Marlborough, som er verdensberømte for deres sav. blanc'er med lugt af kattepis og passionsfrugt (tak for det Chr. Hansen). Månedens kvægvin er dog pinot blanc.

Nå, men mere præcist er vi er i Waihopai Valley (prosit!) på den nordligste del af sydøen. Vi er ca. 20 km fra kysten, som hedder Cloudy Bay ... opkaldt efter vinen. Eller?! Vi er tæt på floden Wairau, som sikkert har været med i Lord of the Rings.

Som det gør sig gældende for det meste gode vin, har vi her et lavt høstudbytte fra en køligt beliggende vinmark med hård og stenet jord. Det giver perfekt mulighed for harmoni i vinmark og druer, hvad end det så betyder. Druerne er håndplukkede, presset i hele klaser (altså ingen afstilkning) og gæret over 10 måneder inkl. malolaktisk gæring for at holde syretallet i skak. Vinen ligger på gamle franske fade igennem processen.

Bag Pyramid Valley Vineyard står et ægtepar, Mike og Claudia. Og her kommer der næsten et dansk islæt ind. For Claudia er fra Schleswig, og hvis du har set 1864, så ved du jo godt, at det faktisk er vores, hvis bare ikke Nicolas Bro var så vanvittig. Mike er uddannet ønolog i Bourgogne, og derefter har han rejst verden tynd for at lave vin. Blandt hos Ernst Loosen i Mosel, et spansk BonnyDoon-projekt og Jean-Michel Deiss i Alsace.

En anerkendt NZ vinanmelder giver 18,5 / 20 og skriver dette:

Bright, moderately deep, light golden-yellow colour, lighter on rim. The bouquet is full and deep with softly concentrated aromas of savoury yellow stonefruits and tropical fruits, unfolding layers of exotic florals, and complex flint and nutty notes from full solids fermentation and lees contact. Dry to taste and medium-bodied, full and rich, lush and complex flavours of ripe, savoury yellow stonefruits and tropical fruits are lifted by florals, and complexed by flinty and yeasty elements. Soft acidity enhances the fruit sweetness and succulence, as well as providing good liveliness and energy. The wine follows a soft and very fine line leading to a lingering, dry finish. This is a full and opulently fruited, dry Pinot Blanc with funky, savoury flavours. 

Raymond Chan

Men hvad spiser man til sådan en lømmel? Hvis du nu forholder dig en lille smule tålmodig, så drikker du den til de første hvide asparges (måske fra Schleswig eller et andet dansk-tysk sted!) med  en hjemmepisket hollandaise. Husk et drys frisk dild og et skud friskkværnet peber. KØR!

Vinen er købt hos Husted Vin I Kødbyen og koster omkring 250 DKK.

02/15: Vieilles Vigne 2011, Benoit Mulin

Jura er vist nok allerede ved at være umoderne igen i de finere og usvovlede kredse. Nu skal alle drikke sydafrikansk pinotage. WTF? Men umoderne vin kan sgu sagtens smage vidunderligt. Og det gør det i dette tilfælde. Og kæmpestort!


Benoit Mulin er negociant i Arbois i Jura. Det vil sige, at han ikke ejer marker selv, men i stedet laver vin på købefrugt fra 25 forskellige producenter. Nogle af dem er biodynamiske. Andre er kun økologiske. Men denne vin er ikke certificeret noget som helst. Udover at være bizonificeret, selvfølgelig. Men bare rolig. Det er Stephane Tissot, der er ønolog hos Benoit, og det burde give alle en rolig nattesøvn.

Februar-vinen er lavet på chardonnay. Og egentlig dufter og smager den mere af stor Bourgogne end klassisk Jura. Klogere folk end os selv synes, at det dufter af Leflaive. SAY WHAT? Et ganske udmærket prædikat at få på kvægvin, må man sige.

Så der er fad på drengen. Dog kun gammelt fad. Men det er flot integreret i en virkelig elegant og frisk frugt. Vinen er blot Benoits tredje årgang, men det smager sgu af virkelig solidt og velsmagende håndværk. Det er vin med stor fylde. Men også med høj syre. Og den kan sagtens gemmes i et par år, hvis du har tålmodighed til det. Ellers bare smid den på en karaffel.

Hvad spiser man til stor chardonnay? Hummere. Eller røget makrel. Eller grillet kylling. Men du kan også tage vin med til en blindsmagning, og få folk til at juble lykkeligt over at du har taget stor Montrachet med. Det kan blive en festlig aften.

01/15: Goguette 2011, Domaine PZ

Danmarks mest markante færøsk-natur-vinøse hipster står for leverancen af januar-vinen til bizonisterne. Yes, det er Solfin fra Rødder & Vin, hvis butik på Ravnsborggade du selvfølgelig kender. Og januar-vinen er et seriøst, tiltrængt og syrligt vitaminboost i en lidt mørk og koldklam tid.



Vinen er lavet af en franskmand, der hedder Stephan. Til efternavn hedder han Przezdziecki. Har man nogensinde set så mange konsonanter i et efternavn? Derfor giver det måske meget god mening, at han bare kalder sig domaine for PZ.

Stephan er måske ikke verdens mest kendte vinbonde, men han har nu stadig sit CV i orden. Han har nemlig arbejdet hos den evigt svedige Réne Mosse, og det bør gøre alle rolige. Derudover er markerne lejet af Jerome Saurigny, som bizonisterne tidligere har hygget sig med.

Vi er altså i Anjou, og vinen er lavet på gamay. Noget af det bedste gamay, jeg smagte i 2014. Også bedre end Jeromes, faktisk. Men det må vi hellere gå lidt stille med. Det er selvfølgelig lyst i stilen, en lille smule urtet og smadderhamrende saftigt.

Og hvad gør man med sådan noget gamay og mad? For det første er der den mulighed, at du har drukket vinen, inden du overhovedet er kommet hjem fra Gerbola-kælderen. Men ellers er det hurtige og eviggyldige svar: rillette af gås eller gris. Men diverse milde og salte pølser slash skinker giver også mening. Og hvis du nu er på den obligatoriske (og snarligt glemte) januar-kur, så kan du også drikke det sammen med en salat. Især hvis du kommer en god håndfuld bacon i den salat (og fjerner lidt af det grønne stads!).

Vinen koster sådan set kun 195 kroner, men Gerbola skal have husleje, og vi døjer med lidt slatne betalere. Klassisk januar.

12/14: Rose de Mesnil 2007, Michel Rocourt

 

Det er ikke satans opfindsomt, men det er satans godt. Vi skal selvfølgelig have champagne i december. Og når vi skriver champagne, så mener vi champagne. Denne gang er de leveret af en smuk bizonist, nemlig Mikkel Hagerup og hans kumpaner. KØR!

Vi regner med, at Mikkel er bedre til at importere champagne end til at sende bare nogenlunde højtopløselige billedfiler. Det må han være. LOL. Og her er, hvad han skriver om kvægflokkens decemberbobler:

---

Michel Rocourt er placeret i hjertet Côte des Blancs; nærmere bestemt i Le Mesnil-sur-Oger. Derfor er  de champagner Michel Rocourt huset fremstiller selvfølgelig udelukkende lavet på Chardonnay.

Han har vinmarker placeret på skråningerne af Le Mesnil-sur-Oger og Vertus.

Michel Rocourt er en klassisk Récoltant-Manipulant og har en ganske lille produktion på blot 20.000 flasker årligt. Michel Rocourt var kældermester hos Henriot og købte sin første mark tilbage i 1964, og i 1975 kom hans første champagne på gaden under eget navn.

I dag drives Michel Rocourt af datteren Florence og Damien Grzeszczak.

Vi stødte tilfældigvis på huset for mange år siden, på en af vores årlige ture til Champagne. Vi havde besøgt en anden producent og på den anden side af gaden lå der denne lille producent, vi aldrig havde hørt om før. Så vi gik simpelthen bare hen og bankede på døren. Vi var fans med det samme, da selv deres Premier Cru fra marker i Vertus holder et utroligt højt niveau. Siden da har vi besøgt dem flere gange årligt, og da vi forrige år besluttede, at begynde at importere champagne til Danmark, var det helt naturligt at tage dette hus med i sortimentet.

Rose de Mesnil 2007 er hans Prestige-champagne, udelukkende fra deres Grand Cru marker i Le Mesnil med 50 år gamle vinstokke. Den er lagret på ståltanke. Han frigiver den først efter 7 år, så den er bemærkelsesværdigt moden sammenlignet med andre fra samme årgang. I næsen finder man blandt andet valsede havregryn og en duft af tørret træ.

Smagen er præget af søde/tørrede frugter, fadlagring, surdejsbrød og en fin syre, der lægger bundtonen i champagnen. En champagne, som vi synes, er spændende at gå på opdagelse og fordybe sig i.

---

Hvis du har brug for flere bobler i den kommende tid (kender du det der nytår?), så kan du som bizonit få 10% i Mikkels bobbelforretning i resten af 2014. Du skal bare klikke dig ind her.
 Og ellers må du bare ha' en vidunderlig julehalløj og et herligt nytårsskrald.

Vi glæder os allerede til at finde nye og svedige vine i 2015!

11/14: The Master 2008, Rijk's Estate (Sydafrika)


Det er snart jul, og derfor er vi taget til Sydafrika. Øh? Men det giver faktisk ganske god mening, for denne vin kommer til at være svært herlig til jule-anden/grisen/gåsen/svesken. Den er lavet på det man i Sydafrika kalder romkugleblandingen, hvilket vil sige stort set alle druer i nærområdet. 50% syrah, 20% mouvedre, 13% pinotage, 8% carignan, 5% Tinta Amarela og 4% viognier. Og ja, de er inspireret af Rhone.

Her er lidt produktionsinfo:
- Jordbunden er skifer
- Macerationen har varet i 2-3 dage
- Den alkoholiske gæring er foregået på stål
- Malolaktisk gæring og lagring på fad
- 40% ny fad, resten af fadene er 1-2 år gamle

Rijk's-huset holder til i Tulbagh-området, hvilket vil sige det sydvestlige Sydafrika. Og her minder klimaet faktisk en del om det i Rhone-dalen – de har også en flod igennem det hele! Her er hvad Wiki-pigen skriver om området:

Tulbagh, named after Dutch Cape Colony Governor Ryk Tulbagh, is a town located in the "Land van Waveren" mountain basin (also known as the Tulbagh basin), in the Winelands of the Western Cape, South Africa. The basin is fringed on three sides by mountains, and is drained by the Klein Berg river and its tributaries. The nearest towns are Ons Rust and Gouda beyond the Nuwekloof Pass, Wolseley some 15 kilometres (9.3 mi) to the south inside the basin, and Ceres and Prince Alfred Hamlet beyond Michell's Pass in the Warm Bokkeveld.

The bowl is surrounded by the Obiqua Mountains to the west, Winterhoek Mountain to the north and the Witsenberg range to the east, with peaks that rise to over 1,500 metres (4,900 ft). The basin experiences a Mediterranean-type climate. The southern side is open to cooling south-east winds during the hot summer months. Accordingly Tulbagh enjoys some of the most diverse and attractive conditions for viticulture in the Cape, and the differences in terroir available to wine makers allow for a wide diversity of distinctive wines.


Rijk's er et ungt vinhus. Projektet startede i 1996, men den første vin blev først frigivet i 2000. Månedens kvægvin er altså husets ottende årgang. Men netop The Master bliver af uransagelige årsager ikke lavet længere, og selvom Erik Sørensen købte de allersidste flasker af vinen, så er der ikke flere tilbage.

Heldigvis er der en flaske til dig. Den har tidligere kostet 369,95 danske dollars.