07/15: Trollinger Without All, Weingut Andi Knauss

Hvor vild er du i og med, at du er medlem af en vinklub, der for anden gang i løbet af et år køber trollinger?! Det er for svedigt. Og denne gang har vinen ingen etiket. Kan det blive vildere? Nok næppe.

Vi er i Tyskland og underområdet Wurttemberg-Remstal, hvor Andi Knauss (ja, det lyder som en fodboldspiller fra start-90'erne!) løber rundt og vinificerer ni vidt forskellige druesorter. Fx Merlot. Gys. Andi (du muss immer laufen!) har 14 hectar vinmarker og laver ca. 75.000 flasker om året. Han arbejder økologisk, men er ikke certificeret.

Andis forældre lavede vin for sjov (lige ved siden af Mercedes-fabrikken), men da Andi overtog hobby-domainet gjorde han det til en professionel geschæft. Og man skal satme være pænt prof for at kunne holde styr på de over 100 plots, han dyrker vin på.

Denne måneds kvægvin er lavet på druen trollinger. Og som navnet på vinen siger - Without All –, så er den uden noget som helst tilsat. Ingen svovl, ingen gær, ingen sukker og ingen andre tilsætningsstoffer. Og heller ikke noget tilsat etiket, fordi Andi er for vild.

Vinen har kun 10% alkohol, så den er også god til børn. Andi selv synes, at vinen minder mere om poulsard fra Jura end andre tyske "trolls". Så forvent en helt let, elegant og slank vin. Og bare rolig. Det skal sgu da nok blive sommer en dag, og så drikker du vinen sammen med grillede pølser på stranden eller som en postmorgenmadsdrink. Det her er saftevand på den helt fede måde.

06/15: Sur Un Nuage, Le Scarabee


 Når nu oktober startede i juni i år, så giver det mening at få noget rød vin med lidt tyngde i. Og når vi siger tyngde, så mener vi selvfølgelig masser af syre pakket ind i lidt mørk frugt.  Der er ingen blød vanilje-suppe på drengen i denne sydfranske grenache-fætter.

Vi er i Roussillon, og vi pløjer med hest. Så er linjen lagt. Kvinden bag vinen hedder Isabelle Frère, og hun har lavet vin siden 2007, hvor hun med det samme gik i gang med at konvertere de trætte og semi-ødelagte marker om til økologi. For markerne var i ganske dårlig stand dengang grundet en blandet af dårligt markarbejde, kemi og fugt, og hun har derfor måtte hive en del stokke op. I dag er Le Scarabee økologisk certificeret og har i denne vin – som oversat hedder "På en sky" – ikke tilføjet svovl på noget tidspunkt. Uh!

Sur Un Nuage er lavet på 95% grenache (40 år gamle stokke) og 5% Carignan. Vinen undergår maceration carbonique i 2-3 uger og ryger derefter på gamle fade i fem måneder. Det er heftig og samtidig let vin. Hvis det giver mening.

05/15: Wintricher 2011, Julian Haart


Majvinen landede for noget tid siden, men nu laver vi også tekst til saften. Og der er masser at skrive om denne herlighed - også selvom den er fra det berygtede Piesport-område i Mosel. Her er hvad AtomWine (som importerer vinen) skriver om den unge Jualian Haart (som laver vinen):

Vores første møde med Julian var hos Klaus-Peter Keller, hvor han igennem flere år var dennes yndlingselev. Før arbejdet hos Keller lærte Julian først hos Emrich-Schönleber og Heymann-Löwenstein, inden selveste Egon Müller viste Julian Haart sine metoder.

Skolegang var ikke noget for Julian, så som 15 årig droppede han ud af skolen for at forfølge en drøm om at blive kok. Hurtigt fandt han vej til Tysklands stjerneadresser og arbejdede først på Landgasthof St. Urban ved Mosel, inden han kom til en af Tysklands helt store stjerner, Klaus Erfort (3 Michelinstjerner).

Med flere vingårde i den nærmeste familie var vinen aldrig langt væk fra unge Julians liv. Hver gang han var hjemme hos familien i Piesport eller på besøg på onklens vingård var vin et stort tema. Så kokkeforklædet blev skiftet ud med arbejdstøj, og Julian startede sin rejse rundt til Tyskland's stjerneproducenter og lærte vinbondemetiéren.

I 2011 præsenterer Julian Haart sin første rigtige årgang. Han er flyttet tilbage til Mosel for at placere regionen på verdenskortet for den type af tørre vine, han har lært at lave hos KP Keller, og samtidig trylle frugtige vine frem af en kaliber, som man finder dem hos f.eks. Kajo Christoffel og hans anden læremester Egon Müller.

Allerede de få eksperimenterende vine fra 2009 og 2010, som Julian tappede, sørgede for enorm furore. Hans tørre vin "Laychen" fra 2009 endte på en delt 4. plads blandt de allerallerstørste tyske vine i en blindsmagning i Berlin, og hans frugtige 2010 Kommunevin(!) Wintrich blev bedømt hos Wine Advocate til fantastiske 93 points.

Men 2011 og 2012 er den rigtige start. En fantastisk Mosel-Riesling, der endte på en utrolig 2.plads i en smagning af tyske topgårdes basis-Riesling, aldeles fremragende kommune-vine fra Wintrich og Piesport og premiereårgang for to store enkeltmarksvine fra superparceller i Ohligsberg og Goldtröpchen danner det forrygende tørre sortiment, mens en ultraforførende kabinett er første vin i det frugtige segment. 


---

Og her er hvad en amerikaner siger om månedens vin:

The second of the “village” wines in Haart’s portfolio has the same damned aristocratic problem: This is sourced completely from the blue-slate Ohligsberg. Again we have a “village” wine sourced from a Grand Cru. We should all have such problems. Julian’s parcel of the Ohligsberg faces southwest and it tends to inspire more middle-weight Rieslings. Compared to the buxom Goldtröpchens, Ohligsbergs are sharper and more compact – so it is with Haart’s. Here, the flavors are cooler and wispier, peach, apricot with subtle green notes always highlighted by an airy perfume of white flowers.

---

Drik den kold med solskin i ansigtet og et brusende hav i nærheden. Og spis dog for helvede en hummer, en masse jomfrudittoer, eller krabbe eller kammuslinger til denne her sprøde tyske lækkerbisken.

04/15: Clos L'Évêque, 1er Cru, Chapuis & Chapuis


Det er forår, og du har sikkert lige dræbt (læs: langtidskvalt) et påskelam med dine bare næver. Dette stykke mord skal selvfølgelig akkompagneres af noget vin, og for ind i helvede, hvor har vi skaffet vin til dig. Finfransk påskelamsvin i 1er cru-format. Av, av, av.

Vi er i Bourgogne. Nærmere bestemt i Côte Chalonnaise, hvor Mercury-appellationen ligger – og altså lige syd for Côte de Beaune. Området er ikke helt så fint som de mere nordlige appellationer, og derfor findes der heller ikke grand cru'er i Mercury. Men det betyder til gengæld, at du får områdets fineste vin placeret i dine blod- og pelsfyldte hænder.

Producenten hedder Chapuis & Chapuis, og domainet ligger sådan set i Pommard. Det er to brødre, der står bag dette forholdsvis nye projekt, som vist nok lavede deres første årgang i 2009.

Normalt ville vi her beskrive, hvordan vinen er lavet. Men Chapuis-drengene har sendt os deres fine excel-ark hvor stort set alle informationer er kradset ned. Så nu får du bare hele smøren, og så må vi se hvor mange Bizon-medlemmers hoveder der eksploderer af informationsoverload.


Er der mere du vil vide? Haha. Nej. Jo, du kan jo spørge om det smager fucking godt, og ja, det gør det. Og ja, det er lidt ungt. Men du er meget velkommen til at smide flasken i kælderen, og så smager den sikkert også godt om 5 år. Rigtig godt.

03/15: Kerner Vineyard 2012, Pyramid Valley Vineyards


Det er mange år siden vi sidst har fået vin fra New Zealand i Bizon. Heldigvis fandt vi fornyeligt i Isabelle Legerons nye bog, Natural Wine, et spændende hus, som efter sigende laver interessant vin. Vi er i et af New Zealands bedste vinøse områder, Marlborough, som er verdensberømte for deres sav. blanc'er med lugt af kattepis og passionsfrugt (tak for det Chr. Hansen). Månedens kvægvin er dog pinot blanc.

Nå, men mere præcist er vi er i Waihopai Valley (prosit!) på den nordligste del af sydøen. Vi er ca. 20 km fra kysten, som hedder Cloudy Bay ... opkaldt efter vinen. Eller?! Vi er tæt på floden Wairau, som sikkert har været med i Lord of the Rings.

Som det gør sig gældende for det meste gode vin, har vi her et lavt høstudbytte fra en køligt beliggende vinmark med hård og stenet jord. Det giver perfekt mulighed for harmoni i vinmark og druer, hvad end det så betyder. Druerne er håndplukkede, presset i hele klaser (altså ingen afstilkning) og gæret over 10 måneder inkl. malolaktisk gæring for at holde syretallet i skak. Vinen ligger på gamle franske fade igennem processen.

Bag Pyramid Valley Vineyard står et ægtepar, Mike og Claudia. Og her kommer der næsten et dansk islæt ind. For Claudia er fra Schleswig, og hvis du har set 1864, så ved du jo godt, at det faktisk er vores, hvis bare ikke Nicolas Bro var så vanvittig. Mike er uddannet ønolog i Bourgogne, og derefter har han rejst verden tynd for at lave vin. Blandt hos Ernst Loosen i Mosel, et spansk BonnyDoon-projekt og Jean-Michel Deiss i Alsace.

En anerkendt NZ vinanmelder giver 18,5 / 20 og skriver dette:

Bright, moderately deep, light golden-yellow colour, lighter on rim. The bouquet is full and deep with softly concentrated aromas of savoury yellow stonefruits and tropical fruits, unfolding layers of exotic florals, and complex flint and nutty notes from full solids fermentation and lees contact. Dry to taste and medium-bodied, full and rich, lush and complex flavours of ripe, savoury yellow stonefruits and tropical fruits are lifted by florals, and complexed by flinty and yeasty elements. Soft acidity enhances the fruit sweetness and succulence, as well as providing good liveliness and energy. The wine follows a soft and very fine line leading to a lingering, dry finish. This is a full and opulently fruited, dry Pinot Blanc with funky, savoury flavours. 

Raymond Chan

Men hvad spiser man til sådan en lømmel? Hvis du nu forholder dig en lille smule tålmodig, så drikker du den til de første hvide asparges (måske fra Schleswig eller et andet dansk-tysk sted!) med  en hjemmepisket hollandaise. Husk et drys frisk dild og et skud friskkværnet peber. KØR!

Vinen er købt hos Husted Vin I Kødbyen og koster omkring 250 DKK.

02/15: Vieilles Vigne 2011, Benoit Mulin

Jura er vist nok allerede ved at være umoderne igen i de finere og usvovlede kredse. Nu skal alle drikke sydafrikansk pinotage. WTF? Men umoderne vin kan sgu sagtens smage vidunderligt. Og det gør det i dette tilfælde. Og kæmpestort!


Benoit Mulin er negociant i Arbois i Jura. Det vil sige, at han ikke ejer marker selv, men i stedet laver vin på købefrugt fra 25 forskellige producenter. Nogle af dem er biodynamiske. Andre er kun økologiske. Men denne vin er ikke certificeret noget som helst. Udover at være bizonificeret, selvfølgelig. Men bare rolig. Det er Stephane Tissot, der er ønolog hos Benoit, og det burde give alle en rolig nattesøvn.

Februar-vinen er lavet på chardonnay. Og egentlig dufter og smager den mere af stor Bourgogne end klassisk Jura. Klogere folk end os selv synes, at det dufter af Leflaive. SAY WHAT? Et ganske udmærket prædikat at få på kvægvin, må man sige.

Så der er fad på drengen. Dog kun gammelt fad. Men det er flot integreret i en virkelig elegant og frisk frugt. Vinen er blot Benoits tredje årgang, men det smager sgu af virkelig solidt og velsmagende håndværk. Det er vin med stor fylde. Men også med høj syre. Og den kan sagtens gemmes i et par år, hvis du har tålmodighed til det. Ellers bare smid den på en karaffel.

Hvad spiser man til stor chardonnay? Hummere. Eller røget makrel. Eller grillet kylling. Men du kan også tage vin med til en blindsmagning, og få folk til at juble lykkeligt over at du har taget stor Montrachet med. Det kan blive en festlig aften.

01/15: Goguette 2011, Domaine PZ

Danmarks mest markante færøsk-natur-vinøse hipster står for leverancen af januar-vinen til bizonisterne. Yes, det er Solfin fra Rødder & Vin, hvis butik på Ravnsborggade du selvfølgelig kender. Og januar-vinen er et seriøst, tiltrængt og syrligt vitaminboost i en lidt mørk og koldklam tid.



Vinen er lavet af en franskmand, der hedder Stephan. Til efternavn hedder han Przezdziecki. Har man nogensinde set så mange konsonanter i et efternavn? Derfor giver det måske meget god mening, at han bare kalder sig domaine for PZ.

Stephan er måske ikke verdens mest kendte vinbonde, men han har nu stadig sit CV i orden. Han har nemlig arbejdet hos den evigt svedige Réne Mosse, og det bør gøre alle rolige. Derudover er markerne lejet af Jerome Saurigny, som bizonisterne tidligere har hygget sig med.

Vi er altså i Anjou, og vinen er lavet på gamay. Noget af det bedste gamay, jeg smagte i 2014. Også bedre end Jeromes, faktisk. Men det må vi hellere gå lidt stille med. Det er selvfølgelig lyst i stilen, en lille smule urtet og smadderhamrende saftigt.

Og hvad gør man med sådan noget gamay og mad? For det første er der den mulighed, at du har drukket vinen, inden du overhovedet er kommet hjem fra Gerbola-kælderen. Men ellers er det hurtige og eviggyldige svar: rillette af gås eller gris. Men diverse milde og salte pølser slash skinker giver også mening. Og hvis du nu er på den obligatoriske (og snarligt glemte) januar-kur, så kan du også drikke det sammen med en salat. Især hvis du kommer en god håndfuld bacon i den salat (og fjerner lidt af det grønne stads!).

Vinen koster sådan set kun 195 kroner, men Gerbola skal have husleje, og vi døjer med lidt slatne betalere. Klassisk januar.